Kat har jeg haft næsten så langt tilbage jeg kan huske, men min første racekat fik jeg som selskab for min, på det tidspunkt aldrende, huskat. Jeg ville faktisk have en hun-huskattekilling fra et internat, men endte med en 7 måneder gammel perser hankat, Agis of Polonius, (jeg kom, jeg så, han sejrede! Perserkillinger kan altså godt være både charmerende, insisterende (han ville bare med mig hjem !!) og helt vidunderlige).

Nå, men han boede så hos mig , og på et tidspunkt begyndte udstillingerne jo så at lokke. På den allerførste udstilling så jeg en vildtfarvet somali - og så var jeg solgt !! Allerede på den udstilling talte jeg med Teresa Guldager (Dushara Somali) om at købe en vildtfarvet hunkat. Der gik dog 2½ år, før jeg endelig fik en somali, IC Dushara Pilar Peyenne, som kom til at danne grundstammen i mit opdræt.

Inden Pilar flyttede ind, fik jeg en Maine Coon, GIC/IPTertzo's Jaxi, han skulle kun være i pleje et par måneder, men har nu boet hos mig i over 6 år. Han er nu reservemor for mine killinger.

Jeg er ikke og bliver heller aldrig storopdrætter. 1 eller 2 kuld om året er nok alt hvad jeg kan nå. Til gengæld er mine killinger "sengeopdræt", og altså absolut vant til at være sammen med deres menneske( r ) både dag og nat. Når der kommer gæster er killingerne ofte "velkomstkomité", og kræver deres ret til at være forsamlingens feterede midtpunkt.

For mig er der intet smukkere end en vildtfarvet somali, og det er da også denne farve jeg primært opdrætter, men da mindst 2 af mine hunkatte sandsynligvis bærer sorrel, kan der sagtens komme sorrel killinger.

Nåe ja, så er der jo lige mig: Jeg hedder Charlene Koustrup Olsen, bor i Roskilde og har opdrættet somalier siden 1994. Jeg er uddannet bibliotekar og arbejder p.t. på et fagbibliotek.